NATO-aftale militariserer Europa: »Det er en kæmpestor aftale«

Trump kom til NATO-topmødet i Haag af pligt, men blev undervejs betaget, ja, nærmest bjergtaget af sine europæiske allierede, som udviste stor kærlighed til deres egne lande. Men også til USA. Trump fik det, som han har talt om siden 1980erne, og som han har presset på for siden 2016: Europæiske allierede, der betaler mere, ofrer mere og tager ansvar. Fem procent af deres bnp skal alle nabolande fremover bidrage med. 3,5 procent direkte til forsvar, 1,5 procent til styrkelse af beredskab, infrastruktur, innovation og forsvarsindustri. »Det er en kæmpestor aftale,« mener Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor og forsker i sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet. Og ikke kun for Trump. Europa er lige nu militært så svagt, at da der på et tidspunkt blev stillet forslag om fredsbevarende styrker i Ukraine, var det svært at finde 25.000 soldater på tværs af kontinentet. Så de næste fem år ville det se skidt ud, hvis Rusland skulle finde på at angribe. Så ville Europa have brug for USA. Men allerede om fem år vil det ifølge Mikkel Vedby Rasmussen se anderledes ud, og når de netop vedtagne mål er implementeret i 2035, vil Europa være så militært overlegent, at et russisk angreb vil være noget nær utænkeligt. Når han kalder aftalen stor, skyldes det ikke kun ambitionerne, men også den måde, aftalen er udformet på. Den er nemlig anderledes end for eksempel aftalen fra Wales i 2014 om at bidrage med to procent. Det gik som bekendt ikke så godt. Den vigtigste sætning Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, er spændt på at se, hvor mange af de europæiske lande der ender med at komme op på de bebudede procentsatser – men taler samtidig om den nye aftale som et incitament. »Der er ingen tvivl om, at landene kommer under et voldsomt pres for at bruge flere penge på deres forsvar, og der er jo allerede flere lande, der bevæger sig i nærheden af de tre eller 3,5 procent af bnp. De lande, som vi er mest afhængige af, kommer til at bruge så mange penge på forsvar, at vi kommer til at have et rigtig godt forsvar omkring Østersøen, som minimum,« forklarer Peter Viggo Jakobsen. Årsagen til dette forventet gode forsvar omkring Østersøen finder Mikkel Vedby Rasmussen i »aftalens vigtigste sætning«, under punkt tre: »Allierede er enige om at aflevere årlige planer, der viser en troværdig, trinvis vej til at nå dette mål,« står der. »Det er på en måde meget dansk. Vores forsvarsbudgetter kører i femårige hug, men sådan er det ikke i de fleste europæiske lande. Det her forpligter regeringsledere til også at love noget på vegne af deres efterfølgere, altså regeringschefer, som ikke er valgt endnu,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, der understreger, at det er en virkelig stor aftale. Europæisk indflydelse Det er det naturligvis for Trump, men også for NATOs generalsekretær, Mark Rutte, der bliver chef for en organisation med voldsomt vokseværk. Og det er det også for Europa, som bliver i stand til at forsvare sig selv. »Det her forandrer i virkeligheden NATO, hvor amerikanerne nu bestemmer det meste. Sådan er det, fordi det er amerikanerne, der lægger militær og tropper til det meste. Men efterhånden som Europa kommer til at levere mere og bliver i stand til at forsvare sig selv, må vi også forvente, at Europa kommer til at bestemme mere i NATO,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Selv hvis nogle lande ikke formår at leve op til de nye NATO-mål, mener Peter Viggo Jakobsen stadig, at Europa står godt stillet til at forsvare sig mod Rusland. Samtidig er aftalen også stor for Danmark. »Den indeholder mange af de pointer, som den danske regering har fremført, og frygten for, at USA ikke ville lade donationer til Ukraine tælle med, blev manet i jorden,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. »For første gang nogensinde kommer Danmark til et topmøde og kan sige, at vi rent faktisk har betalt mere end de to procent, som der kræves. Og så laver man en aftale, som også leverer på en dansk dagsorden,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Forsvarsdonationer til Ukraine er et punkt, som danskerne har været rigtig flittige på, forklarer Peter Viggo Jakobsen. »Det betyder jo bare, at det ikke går til eget forsvar, og det er jo det, Danmark har excelleret i. Vi har et forsvar, der ikke kan noget som helst og har en utrolig lav operativ kapacitet. Grunden til, at vi ser godt ud, er, at vi har doneret til Ukraine.« »Danmark kan ikke være klar før om ti år med det, vi sandsynligvis bliver bedt om at skulle være klar på. Men der er jo altså heller ikke udsigt til, at russerne angriber lige foreløbig,« siger Peter Viggo Jakobsen. https://www.berlingske.dk/internationalt/nato-aftale-militariserer-europa-det-er-en-kaempestor-aftale